Om vores kor

3480 Asminderød, Danmark

40 Medlemmer

Info

Tid og sted for vores øvetider
TidSted

Mandage

19.30 - 21.45

Asminderød Sognegård
MMMC – My Merry Monday Choir er et energifyldt gospelkor i Fredensborg/Asminderød, hvor sangglæde, fællesskab og rytmisk musik går hånd i hånd. Vi elsker gospelmusikkens kraft og nærvær, og deler den gerne med både publikum og nye korsangere. Gennem vores musik skaber vi stemningsfulde oplevelser fyldt med energi, varme og fællesskab, og vi optræder ved kirke- og julekoncerter, kulturarrangementer samt private events rundt omkring i Nordsjælland.    Koret ledes af vores fantastiske korleder og sanger, Helene Amfelt Dahl, som med smittende entusiasme, musikalitet og engagement inspirerer os til at udvikle os både som sangere og som kor. Til prøver og koncerter har vi desuden dygtige, professionelle musikere med, som løfter musikken og bidrager til den særlige energi og glæde, der kendetegner MMMC.    Vi har jævnligt gæstelærere på besøg, som hjælper os med at styrke vores rytmiske evner, sceniske udtryk og musikalske udvikling. Det er altid både lærerigt og sjovt at blive udfordret i koordination og motorik, når vi arbejder med de mange samtidige rytmer – og der bliver som regel både grinet og svedt undervejs.    Fællesskabet er hjertet i vores kor. Her er der plads til glæde, humor, engagement og masser af smil. Vi værdsætter de stærke bånd, der opstår gennem musikken, og nyder både de musikalske og sociale oplevelser, vi deler med hinanden.    Vi byder nye medlemmer velkommen to gange om året. Uanset om du er erfaren korsanger eller blot elsker at synge, er du hjerteligt velkommen til at opleve fællesskabet i MMMC. Vi søger løbende nye sangere i alle stemmegrupper.    Hos MMMC får du:  
• Et stærkt musikalsk fællesskab  
• Et moderne gospelrepertoire  
• Koncerter og optrædener  
• Plads til både erfarne og nyere korsangere      Har du lyst til at synge med, så kontakt vores formand Elsebeth Veilgaard kontaktformular og tilmeld dig en prøveaften ved sæsonstart sidste mandag i januar eller sidste mandag i august i Fredensborg/Asminderød. Kom og mærk energien, fællesskabet og glæden ved at synge gospel sammen med os.    Ønsker du et energifyldt gospelkor til en kirkekoncert, kulturnat, julekoncert eller et særligt arrangement i Nordsjælland, kan MMMC skabe en stemningsfuld, nærværende og livsbekræftende musikoplevelse, som publikum vil huske.  Kontakt gerne vores korleder Helene Amfelt Dahl på tlf. 23 46 27 67 for booking eller yderligere information.